Persondatapolitik

1. Introduktion
1.1. Denne politik omhandler vores behandling af personoplysninger, herefter kaldet ”Persondatapolitik”. Politikken beskriver, hvordan ILD.PIZZA A/S indsamler og behandler oplysninger om dig som kunde, ansøger, gæst på vores hjemmeside eller bruger af vores apps. Du vil også finde information om, hvordan du kan udøve dine rettigheder.
1.2. ILD.PIZZA A/S (CVR: 40113274) er ”dataansvarlig” for de personoplysninger vi har modtaget om dig. Vores kontaktoplysninger fremgår af punkt 11 nedenfor.
1.3. Betegnelser som ”vi”, ”os” eller ”vores” er henvisninger til ILD.PIZZA A/S.
1.4. Vi henviser i øvrigt også til vores Handelsbetingelser, der er selvstændigt defineret uden for denne persondatapolitik.
1.5. Denne politik er udarbejdet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016, herefter benævnt som ”Persondataforordningen”.
2. Vores grundlag for at indsamle og behandle personoplysninger
2.1. Vi vil altid sørge for, at vi har legitimt grundlag til at indsamle og behandle dine personoplysninger. Grundlaget for behandling kan variere afhængig af typen af oplysninger, og i hvilken sammenhæng vi indsamler dem.
2.2. Vi behandler dine personoplysninger, for at vi kan opfylde den med dig indgåede kontrakt. Dvs. for at vi kan tilberede og evt. levere din bestilling som kunde, når og hvor du ønsker at modtage den, jf. Persondataforordningens art. 6, stk. 1, litra b.
2.3. Vi behandler dine personoplysninger, hvor det er vores legitime forretningsmæssige interesse at gøre det – f.eks. til forbedring af vores hjemmeside, vores tjenester og services, jf. Persondataforordningens art. 6, stk. 1, litra f.
2.4. Vi behandler dine personoplysninger til markedsføring og for at lette fremtidige bestillinger, hvis vi har dit samtykke hertil, jf. Persondataforordningens art. 6, stk. 1, litra a.
2.5. Vi behandler dine personoplysninger for at kunne overholde vores retlige forpligtelse i henhold til lovgivningen, fx bogføringsloven og fødevarelovgivningen samt kollektive overenskomster, jf. Persondataforordningens art. 6, stk. 1, litra c.
2.6. Vi behandler personoplysninger for at kunne behandle fremsendte ansøgninger (fx job- og franchiseansøgninger) af hensyn til gennemførelse af foranstaltninger, der træffes efter din anmodning forud for indgåelse af en aftale, jf. Persondataforordningens art. 6, stk. 1, litra b.
3. Hvordan indsamler vi personoplysninger?
3.1. Personoplysninger indsamles primært i kraft af du laver en bestilling hos os. Det kan være via vores hjemmeside Ild.Pizza, vores Apps (f.eks. iOS eller Android), telefonisk gennem vores kundeservice, eller i vores butikker.
3.2. Øvrige kilder hvor du frivilligt afgiver personoplysninger er f.eks. men ikke begrænset til:
  • Kontakt formular på Ild.Pizza
  • Henvendelser indsendt på e-mail til vores koncern
  • Jobansøgningsskema på Ild.Pizza
  • Jobansøgninger eller CV’er indsendt på e-mail til vores koncern
  • Kundeundersøgelser foretaget digitalt eller telefonisk
  • Franchiseansøgningsskema på Ild.Pizza
  • Kvalitetsgaranti formular på Ild.Pizza
  • SMS marketing formular på Ild.Pizza
  • E-mail marketing formular på Ild.Pizza
  • Konto på Ild.Pizza
4. Hvilke personoplysninger indsamler vi, og hvorfor?
4.1. Oplysninger som du afgiver frivilligt, når du foretager en bestilling. Oplysningerne er navn, adresse, telefonnr., e-mailadresse og bestillinger. Vi gemmer personoplysninger for at:
4.1.1. Registrere dig som kunde første gang, du handler hos os. Vi opretter også en konto på Ild.Pizza med et autogeneret kodeord, som du får tilsendt.
4.1.2. Kunne opfylde vores kontrakt med dig.
4.1.3. Sende dig statusopdateringer på din bestilling.
4.1.4. Sende dig kodeord på SMS ved kontooprettelse eller på din forespørgsel.
4.1.5. Sende dig markedsføring, hvis du har givet dit samtykke hertil.
4.1.6. Svare på dine spørgsmål vedr. din bestilling.
4.1.7. Kontakte dig for feedback på din købsoplevelse.
4.1.8. Foretage kundeundersøgelser.
4.1.9. Udføre analyser og research for at udvikle vores tjenester og services.
4.1.10. Lette dine fremtidige bestillinger.
4.2. Oplysninger som du afgiver frivilligt på vores kontaktformular. Oplysningerne er navn, telefonnr., e-mailadresse. Vi gemmer personoplysninger for at:
4.2.1. Svare på de spørgsmål du måtte have.
4.2.2. Udføre analyser og research for at udvikle vores tjenester og services.
4.3. Oplysninger som du afgiver frivilligt på vores jobansøgningsformular. Oplysningerne er blandt andet navn, telefonnr., e-mailadresse. Vi gemmer personoplysninger for at;
4.3.1. Kunne behandle din ansøgning.
4.3.2. Vurdere om din profil passer til en ledig stilling.
4.3.3. Kontakte dig på senere tidspunkt hvis en stilling skulle blive åben.
4.4. Personoplysninger som du frivilligt afgiver ved kundeundersøgelser. Oplysningerne er blandt andet navn, telefonnr., e-mailadresse. Vi gemmer personoplysninger for at:
4.4.1. Udføre analyser og research for at udvikle vores tjenester og services.
4.4.2. Sende dig markedsføring, hvis du har givet dit samtykke hertil.
4.5. Personoplysninger som vi indsamler automatisk IP-adresser indsamler vi for at kunne forhindre svig, og for at kunne forbedre vores tjenester og services.
4.6. Vi behandler som udgangspunkt alene almindelige personoplysninger i relation til kunder og leverandører.
5. Hvem deler vi personoplysninger med?
5.1. Vi kan videregive eller overlade dine personoplysninger til følgende modtagere:
5.1.1. Selskaber der indgår i samme koncern som Ild.Pizza som databehandler.
5.1.2. Tredjeparter, der understøtter vores tjenester. Det kan f.eks. være markedsføringspartnere, firmaer vi bruger til statistik eller salgsprognoser.
5.1.3. IT-hostingvirksomheden: Powerhosting ApS, cvr. nr. 33055048.
5.1.4. Ethvert kompetent retshåndhævende organ, tilsyns- eller offentlig myndighed, domstol eller anden tredjepart, hvor vi mener, at videregivelse er nødvendig i henhold til gældende lovgivning eller forordninger.
5.2. Vi deler ikke personoplysninger med tredjepart, uden en lovpligtig databehandleraftale er indgået mellem os og tredjepart.
5.3. Vi vil aldrig sælge, distribuere eller på anden måde dele dine personoplysninger, medmindre vi har dit samtykke.
6. Dine rettigheder
6.1. Vi ønsker i videst muligt omfang at skabe åbenhed omkring vores behandling af dine personoplysninger, og i den forbindelse skal vi som dataansvarlig oplyse dig om dine rettigheder.
6.2. Identifikationskrav
Persondataforordningen stiller krav om identifikation, hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder. Dette er for at sikre, at uvedkommende ikke kan få indsigt i, ændre, slette eller overføre dine personoplysninger. Ønsker du at gøre brug af dine rettigheder, anmodes du derfor om at rette skriftlig henvendelse. Gyldig identifikation kan være følgende:
6.2.1. Henvendelsen sker fra den e-mailadresse, der er registreret med de oplysninger, der ønskes oplyst, ændret, slettet eller overført.
6.2.2. Der er oplyst et telefonnr. i henvendelsen, der er registreret med de oplysninger, der ønskes oplyst, ændret, slettet eller overført. Og at dette kan bekræftes ved opkald til telefonen.
6.2.3. Kopi af pas, kørekort eller andet gyldigt ID.
6.3. Retten til indsigt
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig samt en række yderligere oplysninger.
6.4. Retten til berigtigelse
Du har ret til at få urigtige personoplysninger om dig selv berigtiget af os. Såfremt du bliver opmærksom på, at der er fejl i de oplysninger, vi har registreret om dig, opfordres du til at rette skriftlig henvendelse til os, så oplysningerne kan blive korrigeret.
6.5. Retten til sletning
I visse tilfælde har du ret til at få dine personoplysninger slettet af os. I det omfang dine oplysninger er nødvendige, eksempelvis for at kunne overholde vores bogføringsmæssige forpligtelser, er vi ikke forpligtede til at slette dine personoplysninger. Det samme gælder, hvis oplysningerne skal bruges til at gøre et retskrav gældende eller til forsvar mod et sådant.
6.6. Retten til at begrænse behandlingen
Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun anvende oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke eller med henblik på, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.
6.7. Retten til dataportabilitet
Du har ret til at få dine personoplysninger udleveret i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format, og har ret til at overføre disse oplysninger til en anden dataansvarlig. Du har ret til at få personoplysningerne transmitteret direkte til en anden dataansvarlig, hvis dette er teknisk muligt.
6.8. Retten til indsigelse
Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger. Du kan også gøre indsigelse mod behandling af dine oplysninger til direkte markedsføring.
6.9. Retten til at tilbagekalde samtykke
Du har til enhver tid ret til at tilbagekalde dit samtykke, f.eks. samtykke til at vi må sende dig direkte marketing.
6.10. Retten til at klage
Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet om vores indsamling og behandling af dine personoplysninger. Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet om vores behandling af din henvendelse omkring dit ønske om brug af dine rettigheder. Du kan finde Datatilsynets kontaktoplysninger på https://www.datatilsynet.dk.
7. Datasikkerhed og dataopbevaring
7.1. Vi har implementeret passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at personoplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes, ændres eller forringes samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab eller misbruges.
7.2. I forbindelse med implementeringen af de organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger har vi fastsat retningslinjer for, hvilke medarbejdere der har adgang til dine data, således at kun de medarbejdere, der nødvendigvis må tilgå dine data, har adgang til disse.
7.3. Personoplysninger lagres på vores sikre servere, der stilles til rådighed og administreres af et tredjerpart firma med speciale i hosting og datasikkerhed. Serverne er fysisk placeret i et topsikret dansk datacenter. Vi har en databehandleraftale med dette hosting firma.
7.4. Alle kodeord opbevares envejs krypteret og efter markedsledende standarder.
7.5. Personoplysninger slettes som udgangspunkt efter følgende retningslinjer. Persondata vedrørende bogføringsgrundlaget slettes fem år efter ophøret af det løbende regnskabsår, hvori det indgår. Persondata vedrørende købshistorik slettes tre år efter købsdatoen. Persondata vedrørende markedsføring slettes, hvis det ikke har været anvendt i to år. Persondata vedrørende ansøgninger om job eller andre form for samarbejder, der ikke fører til etablering af et samarbejde, slettes et år efter modtagelsen. Persondata vedrørende IP-aktiviteter slettes tre år fra logningstidspunktet.
8. Cookies
8.1. Vi benytter os af cookies til at forbedre brugeroplevelsen samt personalisering af indhold og annoncer. Denne information deles med tredjepart, eksempelvis Google og Facebook, og cookies anvendes til anonym sporing på tværs af hjemmesider og leverer placeringstjenester, hvis du vælger at dele din geografiske placering.
8.2. Ved at bruge vores hjemmeside eller Apps godkender du brugen af cookies.
8.3. En cookie er en lille datafil, der giver mulighed for at lagre oplysninger eller tilgå allerede lagrede oplysninger på din computer fra den hjemmeside, du besøger. Cookies bruges af langt de fleste hjemmesider i dag. Cookies er med til at sikre, at hjemmesidens funktioner fungerer, som de skal, og de bruges til at kunne genkende din computer ved tilbagevendende besøg. Der lagres ikke nogen personlige informationer i vores cookies, og de kan ikke sprede virus eller andre skadelige programmer.
8.4. Såfremt du ikke ønsker at tillade cookies, findes på erhvervsstyrelsens hjemmeside en guide til, hvordan dette kan gøres. Fremgangsmåden er forskellig, alt efter hvilken browser man benytter.
9. Links til tredjeparthjemmesider
9.1. Vores hjemmeside, Apps eller e-mail kommunikation, kan indeholde links til tredjeparts hjemmesider – F.eks. Facebook, Fødevarestyrelsen, leverandører, etc. Hvis du følger et link til en af disse hjemmesider, bedes du bemærke, at de har deres egne persondatapolitikker, og at vi ikke er ansvarlige for disse politikker eller de pågældende hjemmesider. Gennemlæs venligst disse tredjeparts hjemmesiders egne politikker, inden du afgiver personoplysninger til dem.
10. Opdateringer
10.1. Vi er til enhver tid berettiget til at foretage ændringer af denne persondatapolitik. Det vil altid fremgå af persondatapolitikken, hvornår den senest er opdateret.
10.2. Vi kan opdatere denne persondatapolitik fra tid til anden som reaktion på skiftende juridiske, tekniske eller forretningsmæssige udviklinger. Når vi opdaterer vores persondatapolitik, vil vi træffe passende foranstaltninger for at informere dig i overensstemmelse med betydningen af de ændringer, som vi foretager. Vi vil indhente dit samtykke til eventuelle væsentlige ændringer til persondatapolitik, hvis og hvor dette kræves.
10.3. Vi opfordrer dig til jævnligt at gennemgå denne side for de seneste oplysninger om vores databeskyttelsespraksis.
11. Kontaktoplysninger
11.1. Hvis du har spørgsmål eller bemærkninger til vores persondatapolitik, eller ønsker du at gøre brug af dine rettigheder, kan du kontakte os her:
ILD.PIZZA A/S
P.O. Pedersensvej 26
8200 Aarhus N
Danmark
Telefonnr.: 87 310 355
CVR: 40113274

10.7.2019